En flot 2 timers sejlads med færge bragte os til Vancouver Island. Sejladsen foregik mellem en masse små øer. På turen fik vi øje på en sæl og et par marsvin. På øen havde vi de første par dage inkvateret os i en hytte, der hørte til en lille gård. Ejerne af gården havde et par angora geder, 3 grise, 1 hund og nogle høns, så Marius, Sofie og Oscar brugte en masse tid på at fodre dyrene med vores mad(rester). Det var så hyggeligt, så det næsten kostede os vores måltider, da de gerne ville blive ved med at fodre dem. Vi boede tæt på byen Duncan, som er kendt for at være byen med flest totempæle. En af dagene fulgte vi nogle gule fodspor rundt i byen og fik fundet en masse af disse totempæle.
Tirsdag 12/7 tog vi på en 3 timers whalewatching tur fra byen Victoria. Vores første stop på turen var et sted med en masse fugle, der var tegn på, at der var fisk. Her dukkede også et par sæler op. Bagefter sejlede vi videre til den amerikanske ø San Juan. Her så vi nogle spækhuggere, der svømmede rundt. Havpolitiet ringede vores kaptajn op og fortalte om et sted med flere spækhuggere, hvor der ikke var andre både, så der sejlede vi hen. Her var der yderligere 3 spækhuggere også fra j-familien, som er en af de 3 familier, der holder til i vandene omkring Vancouver. Efter at have nydt synet af dem begav båden sig tilbage mod havnen. Pludselig råbte manden overfor os, at han havde set et blåst. Vi bankede ind til kaptajnen og gav tegn til, hvilken retning han skulle sejle i. Det viste sig, at være 5 pukkelhvaler, der boltrede sig i havoverfladen. Vi fik det mest fantastiske show! På et tidspunkt var 3 af dem lige ved siden af vores båd – så vi kunne se ind i deres åbne munde. De valgte også at svømme nedenunder vores båd. Høje af oplevelsen sejlede vi tilbage mod havnen i Victoria ?.
Efter at være kommet til Canada fortsatte vi til Okanagon Valley, hvor der er varmt og frodigt med mange bærbuske og frugttræer. Vi boede på et hyggeligt motel i byen Penticton.
Vi havde planlagt at bade og opholde os ved de søer, der var i området men vejret var ikke helt så varmt som planlagt. Istedet spillede vi spil, lavede lektier, legede på legepladser og byggede kæmpe sandslotte. Sidste aften fik Marius skabt kontakt til 5 damer, der lige som os spiste aftensmad udendørs på vores motel. Først dansede han lidt rundt, og så begyndte han at lave kolbøtter, armbøjninger og stå på hovedet. Oscar og Sofie fulgte trop. Det fik de 50-60 årige damer til at udfordre hinanden til, hvem af dem der kunne gøre det efter og pludselig stod 1 af damerne på hovedet. Vi kom i snak med dem, og det viste sig, at de var 5 søstre ud af en søskendeflok på 10 – der var mødtes fra nær og fjern.
Efter 4 dage i byen Penticton kørte vi mod Vancouver Island.

Vi havde en fantastisk køretur fra missoula igennem ufatteligt smukke Montana op mod den canadiske grænse. Der var ikke mange små byer på de 500km. Men vi kom dog igennem en lille flække med det fine navn “Paradise”. Her var der også 4 juli festlighed ved floden. De havde samlet alle 25 mennesker til et komsammen. Det er så sjovt at se hvor langt fra de billeder af amerikanere i stars and stribes tøj og blå, rød og hvid ansigtsmaling som vi normalt ser i tv og så til hvor afslapppet og hyggeligt det fejres de 2 steder i Montana vi oplevede.
Nord for paradis fandt vi en cafe som med bedste gammeldags stil serverede kvalitetskaffe og super is. Det var et godt stop inden de sidste par hundrede km nordpå.
Køreturen herfra var eminent, det var svært at holde hastighedsgrænsen, altså på den måde at det var svært at køre 100km/t da vi egentligt bare ikke kunne få nok af kigge på det bjergtagende landskab. Men da vi sikkert var nogle af de få som valgte at spendede eftermiddag/aften den 4 juli på de amerikanske skovveje, så generede vi sikkert ikke nogen.
Ved ottetiden kom vi til en rydning i skoven som var en grænsepost, her skulle vi ringe på en klokke og så gik der en 5-10min tid før der kom en rar canadisk grænsebetjent og stemplede vores pas.
Creston kom vi til 20 minutter senere. Bestemt en søvnig bjergby med med en overvældende udsigt til hvide bjergtoppe.
Hotellet var så meget twin peak stemning og interiør. Fantastisk og så langt fra de kønsløse kædehoteller.
Vi kørte ud til bestbuy som er en butik. Oscar ville nemlig gerne købe en iPad for sine penge. Bag efter tog vi til et sted hvor amerikanerne holdt deres national dag. Det var et fedt sted i ser for Marius der var en masse maskiner bla. Dampmaskiner, traktorer tanks. Der var også en tank som havde været nede i Filippinerne i 2 verdenskrig. Det tror jeg Marius synes var rart sjovt han kunne også godt lide at kravle inde i tanken?. Der var også et udkigstårn som vi var oppe i det var rart højt. Der var også et gammelt tog som Marius var oppe i han fik lov til at ringe med klokken det synes han var sjovt. Man kunne også komme en til gedder og heste. Marius fik en ridetur på en af hestene. Det synes han var mega sjovt. Der var også loppemarked der var en der solgte et bjørnehoved og en masse andet skin. Bag efter skulle vi kører i 5 timer for at komme til Creston I Canada. Da vi ankom gik vi ned for at få noget at spise. Bag efter hyggede vi med at læse en god bog. Bag efter faldt vi i søvn.


Vi læste i den lokale gratis avis at der i indian flathead reservation, som ligger nord for Missoula hvor vi bor,skulle være en stor indiansammenkomst med gæster fra en stor del nordamerikanske indianer stammer. Da vi ankom, startede der et stort optog med dansere fra de forskellige stammer. Der var indianere i alle aldere. De havde 21 trommer og dansede hele eftermiddagen.
Høvdingen for fllathead indianerne er 78 år, Jan overhørte et interview med ham hvor han fortalte om, at han underviste 25 børn i reservatet deres oprindelige sprog, historie og kultur. Det mente han var vigtigt for at føre historien vider men også for at sikre at staten ikke på et tidspunkt ville tage reservatet fra dem. Vi hørte ham tale det, og det mindede os meget om grønlandsk. Men husker også at have hørt at vestgrønlands eskimoer ( må man mon stadig skrive det?) oprinder er kommet via amerika.
Reservatet de har er ca 40×80 miles og der bor omkring 4800 indianere. Ved indgang til reservatet stod nogle betjente med politibiler hvor der stod “tribal police” på dørerne. Fik talt med dem og forstod at de gennemgår en special national udannelse for at kunne agere som betjente i stammeområder. Reservatet er ikke underlagt montanas love men har sit eget sæt love. Reservatet har også en dommer og fængsel.
Efter et par dage i Salt Lake City kørte vi nordpå mod Jackson. Vi gjorde frokost-holdt ved en flot sø. Her faldt vi i snak med nogle lokale, der var ude at sejle jetski. Jan og børnene blev alle tilbudt en tur – til stor glæde for dem alle. Desuden prøvede alle børn at holde en lille vandslange, der svømmede rundt i søen. Så det var et frokoststop, der bød på meget mere end sandwich?
Bagefter hastede vi videre mod Jackson, hvor vi skulle møde Trine, Michael, Noah og Rasmus, der var på rejse sydover. Børnene fik badet i pool, og de voksne snakkede, så alle hyggede sig.
Herefter havde vi nogle dage i Teton og Yellowstone nationalparker, der ligger helt op ad hinanden. Vi fik set en masse flot og speciel natur med dampede gejsere og underlige lugtende, boblende mudderpøle. Vi fik heldigvis også set en masse dyr; egern, hjorte, rovfugle, prærieulv, bison, og så spottede Oscar en bjørn! Det fik mange andre biler til at stoppe ind, og folk diskuterede uden afklaring, om der var tale og en sort bjørn eller grizzly… Lidt efter hørte vi så i radioen om, hvordan en mountainbiker var blevet dræbt af en bjørn i Glacier National Park lidt højere mod nord!
En lidt tosset familie fra roskilde som har sagt farvel til hverdagens forudsigelighed og komfort i Danmark for sammen at rejse rundt i verden i 7,5 måned. Vi ved ikke selv hvor det bringer os hen, men hved at vi vil have tid til at være sammen med vores 3 dejlige børn medens nysgerrighed fører os derhen hvor vi har lyst til at være. Vi bruger bloggen her til at skrive lidt dagbog, så vi kan huske alle oplevelserne. Forsøger at ligge lidt billeder op sammen med alle ordene, men de fleste billeder vil nok komme på Instagram under brugernavn Famhasselpflugh.