Koh Lanta (26. Dec 2016 – 2. Jan 2017)

2. Juledag var det tid til at sige farvel til stor resortet. Sofie var heldigvis kommet sig over sit opkastnings-halløj, men det var nu istedet gået over i høj feber. Vores chauffør Hoy kom som aftalt for at hente os til den 5 timers lange tur. Sofie havde fået noget febernedsættende og sov stort set hele vejen. Efter 3 1/2 times kørsel var det tid til at sejle over til Koh Lanta med færgen. På færgen ved siden af os ved der fuld aktivitet, da et lastbil var gået i stykker og de ved mandekraft prøvede at få det læsset op igen. 


Efter sejlturen var der kun en kort køretur til vores hotel – Lanta complex. Vi genkendte desværre hurtigt lugten af skimmelsvamp, men de havde desværre ikke andet end en kæmpe bolig ledig, så vi valgte lige at se tiden an. Desværre skulle de næste dage vise sig at blive præget af, at Sofie var rigtig syg. Hun havde høj feber, som vi ikke kunne slå ned med medicin, talte i vildelse, når hun sov, og vi kunne hverken få vådt eller tørt i hende. Vi kontaktede vores rejseforsikring, men endte tilsidst med at få hende til at indtage noget, og droppede at tage på klinikken. De dage havde vi lidt hver især været nogle timer på stranden med Marius og Oscar, men det var ikke så afslappende, når vi vidste, at Sofie lå derhjemme og var så syg. Da vi havde hende på højkant igen fandt vi et bedre sted at bo – lige til stranden og med pool – Lanta Villa. 2700 bath med meget lækker stor morgenmadsbuffet. Da Jan mødte vores svenske nabo, spurgte han om de var glade for at bo der. Hun svarede, at de havde været der de sidste 18 år, og om han havde andre spørgsmål… vi var rigtig glade for at havde flyttet. Øen tog sig meget bedre ud her. Vi mødte hurtigt nogle danskere. 2 søstre med familie, der rejste rundt. Marius kom i leg med Felix på 3, der mindede os om hans gode ven Villars hjemmefra. Rigtig dejligt men svært, da de efter 1 dags fuld skulle sige farvel, da de andre skulle videre. Vi nåede dog ud at spise aftensmad sammen. Dagen efter var det nytårsaften. Den lignede de fleste af vores andre dage. Vi kunne se, at nogle af spisestederne slog sig an på buffet og fest, men vi valgte at gå ind et sted med ala carte. Alt var stort set reseveret, men vi fik et af de sidste borde. Det viste sig, at menukortet i dagens anledning var reduceret, så for første gang indtog vi pasta kødsauce og carbonara en nytårsaften 😜 Efter maden gik vi rundt og oplevede stemningen og musikken fra de forskellige spisesteder. Da det blev mere mørkt ved 22 tiden, begyndte folk at se store lanterner til vejrs. Det var meget stemningsfuldt og afslappende og både Sofie og Marius faldt i søvn på en solvogn, mens vi så på det. Vi voksne var også klar til at gå omkuld, men Oscar synes, at det var for kedeligt ikke at blive oppe til midnat. Derfor gik Jan og ham retur til stranden og så en del fyrværkeri. En hyggelig aften men langt fra så hyggelig, som vi plejer at have det. Vi tager revanche næste år…


Den 1. januar tog vi isdesserten på et fantastisk issted – 2 scopes hed det. Super lækkert og det gjorde det ud for dagens frokost. Og så fik Sofie og Marius årets første massage.


Dagen efter var det tid til afgang til Koh Mook.

Ao Nang (16 -21 december)

Fløj fra bangkok til krabi. Taxi fra lufthavn til Ao Nang. Chauffør mr Hoy viste sig at blive vores “privatchauffør” på transport mellem de næste par destinationer. Ankom til et slemt hostel i Ao Nang. Kom heldigvis ud af reservation og Oscar og Jan kunne gå en aften tur rundt og søge efter overnatningsmuligheder. Fandt Ao Nang palace resort med plads til os og en acceptabel pris. Det er nok at tage munden fuld at kalde det et resort men det passede fint til os og havde en flot udsigt fra vores rum på 4 sal. 


Stranden lækker. Her er vi virkelig kommet til charterturismens højborg, med rød og hvid hud i alle nuancer. 


Mødte en dansk smykkekunstner som havde boet i byen i 23 år. Han lavede nogle rigtig fine ting og vi havde en hyggelig sluder. Børnene blev begavet med nogle små metal budhaer som marius leger meget med. 
Den ene dag på stranden var der pludselig en 5 meter lang python. Heldigvis var der en fyr fra sydafrika som på bedste crocodile dundee stil fangede den. 

Vi fik arrangeret en motorcykeltaxi til Krabi og retur for at besøge immigrationskontoret og få udvidet opholdsperioden. Taxi fyr kendte bestemt stedet, men da vi både have fået besøgt kørekortkontoret og kontoret for arbejdstilladelser og begge steder havde de ansatte grinende rystet på hovedet af os, måtte taxifyr søge hjælp for at finde vej.  Vi fandt til sidst immigrationskontoret og fik stempler i passet.

På vores lille hotel boede et spøjst persongalleri. Især 2 par stak ud:

Svenskerne: par i slut 50erne. Gik til pool om morgenen med en pose med 2 flasker whiskey. Fruen ligger bevidstløs af druk på solseng hele dagen. Manden vågner op og vælter en gang imellem hen til pool( nogen gange kravlende).

Russerne: en mand og dame med meget russisk udseende. Hun af en størrelse hvor hvis de gik på stranden ville hvalerne komme op til overfladen og synge “we are family”. Tydeligvis er de på romantisk getaway. Invarderer poolen sen eftermiddag med drinks og højtaler med et miks af europæisk 80er pop og russiske klassikere. Så danses der og drikkes nede i poolen indtil aftenen. 

Vi mødte en ældre dansk mand som havde boet 25 år i cambodia og indonesien og arbejdet som journalist. Nu bosat 6 mdr og 1dag om året i bulgarien(for at beholde ret til pension) og ellers bor i forskellige lande i asien resten af året. Super interessant ældre herre.

Vi blev afhentet af mr hoy og kørt til Kamala beach. På vej så vi en minivan som var kørt galt og kilet ind som en del af et hus. Uheld sket dagen før, 4 døde i den sikkert kraftigt overfyldte bil.  

Julen (21-26 december

Ankom til Sunwing kemala beach et par dage før juleaften. Når vi ikke kunne gøre en traditionel jul havde vi besluttet at med børnene at tilbringe juledage på et børneparadisisk resort. Legerum med legetøj, playstation og krea sager. Børnedisco, vandpolo, skattejagt, to mandestore bamser som tøffer rundt, shows om aftenen og 8 pools. 

Hotels.com kunne gøre et “happy baby studie” værelse billigst. Så da vi ankom til feriens absolut fineste hotel kunne vi starte med at fylde det ene skab med alle de lyksageligheder en scandinaviske familie behøver for at være på ferie med baby. Top klasse hotel, aircon virkede ikke så satte de bare 2-3 mand på det og så fikset på 1 time. På andre hoteller vi har besøgt ville sådan et problem være blevet løst med en fane og et beklagende smil. 

Børnene nød til fulde alle de tilbud der var på hotel. Annette og jeg nød især den ekstreme morgenmadsbuffet. 

Om aftenen spiste vi for det meste på sranden hos en Burmeser som gjorde det i fisk og gode thai retter. Ellers bevægede vi os ikke ud af reservatet i de dage vi var der. 

Svensken havde i stor stil indtaget hotellet, men vi fandt Ida og Karl som børnene fik leget en del med.  

Juleaftensdag og juleaften var tæt pakket med underholdning. Dans om juletræ i solen kl 13, under afsyngning af svenske julesange ( vi mimede og var de eneste gæster med nissehuer). Så tog vi en juledukkert, bagefter hyggede vi med at danse om vores egne små karton juletræer på værelset og fik sunget lidt. Så julegaver og guf. Pakkemængden minimal da den var købt undervejs og skulle være i rygsække.  Selv om det var små gaver blev alle glade for gaver og var gode til at annerkende giverens indsats. 

Julemenu blev to flotte fisk på strand restaurant. Hotellet havde en kæmpe kæmpe buffet med jansons fristelser og hvad der ellers hører til, men det var alligevel for voldsomt for os at skulle jule middag med 700 mennesker som mest af alt emmede af at være flygtet fra jul i scandinavien. 

Om aftenen kom julemanden med gaver til alle børnene og der var nogle fine shows.  Sent aften gik nogle af os til stranden og kiggede på lanterner som blev sent op. 

Da Sofie lagde hoved på hovedpuden sagde hun “det har været en dejlig og sjov dag, men bare ikke rigtig som juleaften” det er nok meget dækkende for den følelse vi alle lagde os til at sove med. 

1. Juledag blev Sofie ramt af en mavevirus(som vist florerede på hotellet). Den ramte hende hårdt, så der var meget ro på den dag. Oscar fik leget en masse med Karl. 

2. Juledag blev vi igen hentet af mr Hoj som kørte os de 6 timer til Koh Lanta. 

Bangkok (12-15 december 2016)

Ankom om formiddagen til cubic hostel i bangkok. Da vi checkede ind virkede det som om noget var helt galt. De 2 ældre damer talte sammen med bekymrede miner. Deres bekymring gik på at der ikke var et badekar i baderummene som marius kunne bruge. Da vi sagde at det var fint med bruser til ham, blev de mindre bekymrede, men ville så alligevel ligge skridsikker måtte i en af brusekabinerne. På tilsvarende måde blev der igennem vores dage på cubic hostel passet på os på den mest moderlige måde. Fantastisk vandrehjem at overnatte på og med den bedste morgenmad vi har fået i sydøstasien. 

Mandag gik ellers med at finde en elektronik butik. Det førte os igennem siam mall, siam pagoda og 4 andre nabo centre. Vi har aldrig set tilsvarende luksus centre før. Guchi, prada, luis vitton og på anden sal showroom for bentley mclarent, massretti mm. Den kontrast i forhold fattige cambodia, som vi havde forladt om morgenen var næsten for svær at rumme.

Tirsdag var oscars fødselsdag. Startede med flag, gaver og sang på sengen. Efter morgenmad afsted til en zoologisk have som før itiden var kongens private have.  Det var sådan et hyggeligt sted og vi endte med at blive der hele dagen. Så kan en fødselsdag nok ikke blive mere oscar agtig. Nå ja på et tidspunkt kom vi forbi en strudseagtig fugl som ingen havde hørt om, men selvfølgelig kendte oscar til den og kunne fortælle spændende ting om den. 

Onsdag total slapper dag med julekalender og den gode film “the BFH”. Annette og jeg fik gjort en masse rejseplanlægning. Oscar havde ønsket dansk mad på sin fødselsdag. For at kunne få mere tid i zoo rykkede vi det til onsdag. Så onsdag aften besøgte vi the stable lodge. Det blev til hakkebøf med blødeløg, stægt flæsk med persillesovs og lækkert smørebrød. For at komme frem og tilbage skulle vi med den super effektive højbane skytrain.  Oscar gik som den første ind i Skytrain, inden vi andre kom ind smækkede dørene i. Jeg nåede dog at få stukket en arm ind mellem dørene. Men dørene åbnede ikke af det. Istedet begyndte en sikkerheds vagt at trække mig væk fra toget. Det blev nogle hektiske sekunder i “kamp” med vagt og togdør. Døren blev heldigvis åbnet og vi kunne hoppe ind til Oscar. Oscar var på trods af at være en stor 11 årig glad for at vi kom sammen med toget. 

Torsdag middag sagde vi farvel på hostel. Sofie fik en pose med hårting og drengene et par professorterninger som minde og afskedsgave. 

Phnom Penh (10-12 dec 2016)

Vi havde lidt svært ved at tage hul på Phnom Penh. Men det er jo nok bare fordi den er noget mere storbyagtig en hvad vi er vant til. 

Vi fik besøgt Central market og Russian marked for at shoppe gaver mm. 

Der er pyntet op til jul i foran flere butikker og hoteller/restauranter. Nogle store gader har også julepynt.  Vi var i en julebutik hvor de ved ankomst åbnede dørrene og sagde merry christmas med stærk accent. De sælger juletræer lavet af noget som ligner flaskerensere. De afregnes som i danmark udfra højde. De har lidt mere kunstnerisk frihed, da man selv kan vælge træets(flaskerensernes) farve. Det er lidt svært at relatere til jul når vi står i 30 graders varme, midt i et absolut fattigt land. Men det sagt fik vi nu alligevel købt nissehuer, lyskæde og lidt pynt. Bagefter tilbage på værelse og klippe en masse julepynt.  

Jeg (jan) fik alene besøgt folkemords museet. Det var bestemt ikke et sted for børn. Det er indrettet i et hemmeligt fængsel (s-21) hvor de røde khmerer tortorerede over 17.000 mennesker under deres 3 årige ledelse af cambodia. Museum er lavet med stor respekt for de mennesker som har undergået voldsom smerte på stedet. Meget informativt sted. Tankevækkene at verden den gang lukkede øjnene for de uhyggeligheder, ligesom man idag udfra et storpolitisk perspektiv accepterer hvad der overgår det syriske folk. 

Vi fik besluttet at julen bliver på stort resort i phuket thailand. Det bliver turens absolut dyreste 5 overnatninger. Men det blev på demokratisk vis besluttet med 3 børnestemmer for. (Så er der julesjov og lille gave til børnene kl 20 hohohooo)

Idag er vi taget videre til Bangkok. 

Phnom Penh  (9 december 2016

Nøj hvor dejligt at vågne på en god madress og med en rigtig dyne. Dyne er det mange måneder siden vi sidst har sovet med. Vi havde igår stillet lidt uforstående spm til forskellen på hotels.com beskrivelsen og det hotel vi var ankommet til. Det førte til en snak med hoteldirektøren og vups bor vi nu på øverste ettage med gulv til loft vindue på hele facade væggen dejlige senge og fin udsigt. 

Der er morgenmads buffet med i pris. Ungerne fravalgte corn flakes, toast mm for at sidde med pinde og guffe noget asiasisk nuddel krydder grøntsags noget i sig som de havde kopieret fra en ældre dames ønske til kokken. Så stolte af hvor modige og nysgerrige de er. 

Vi tumler i disse dage med hvordan vi vil holde jul. Skal det være et par dage på et stort scandinaver resort, på mindre thai/dansk ejet hotel eller skal vi bare tage det når vi kommer tættere på og bedre hved hvor det passer os at være i thailand.

Har været på lang gåtur i byen idag (plus 10km). Set kongeslot. Gået langs floden. Her så vi gade sælgere med små fugle i bur som man kan købe og sætte fri. Grimt som de behandler fuglene. Kom forbi et område som nærmest virkede som mødested for misdannede mennesker som tigger. Byen er et kæmpe kontrast til resten af cambodia med fine arkitekttegnede højhuse, lysreklamer og mærkevarebutikker. Men her er også tiggere og folk som bestemt har et hårdt liv. På en eller anden måde ser de uheldige bare endnu mere fattige ud midt i sådan en by. 

Frokost på burgerking. Vi er slet ikke i træning til den slags mad. 

Gik videre igennem spændende gader til et stort marked. Sofie fik en rigtig fin kjole og lidt kunst blev købt. 

Battambang to Phnom Penh (8 dec 2016.

Pakket sammen igår aftes. Det går efterhånden forrygende stærkt. 

Morgenmad på HOG. Inden vi ved 11 tiden skulle med minibus til Phnom Penh. Pludselig kommer receptionist styrtende ind og siger vi skal komme med tilbage da minibus er brudt sammen og de derfor har en anden som allerede venter på os ved hotel. Nåede at købe lidt brød til turen inden vi gik. Super at komme afsted hurtigere da.  Fik sagt farvel på Blue guesthouse et nyåbnet familiedrevet guesthouse. Det har været et godt sted at bo til 12 US$/dag. Tagteresse er et dejligt sted. De skal have godt review og held og lykke. 

Minibus tog 5,5 timer. Markant bedre end bus som ville havde taget 9 timer. De kører jo samme vej men minibus chauffør har bare foden på speederen og kører nok 30 % af tiden i modsat kørebane for at overhælle. 

Det var en fin tur igennem fattigt landbrugsland. Virkeligt noget at kigge på. Frokost stop et sted hvor vi kunne vælge mellem tørrede røde rejer, tørre hele fiskesider eller noget ugenkendeligt i nogle gryder. Børnene rynkede ikke på næsen men observerede bare ( vidende at vi havde brød og bananer i tasken). Lånte toilet og blev ledt gennem usselt restaurant og baglokale ud i en går bag restaurant hvor der kun var huller i gulvet. Bi er så hærdet at det ikke voldte nogen problemer. Men enige om at livet der er meget forskelligt fra Danmark.  

Vildt at nærme sig phnom penh og se højhuse og smarte butikker. 

Glade for at vi fråsede 200kr ialt på minibus istedet for 150kr med almindelig bus. 

Battambang – Wat Eg landsby og tempel (7 December)

Vanen tro morgenmad på HOG cafe. Hentet af remork moto driver Rxxx på cafe som aftalt dagen før. Inden vi kørte Faldt vi i dyb snak om den alvorlige situation som befolkningen i cambodia lever under og udfordringen ved at leve i et stærkt korrupt land styret af den samme gamle elite hvor nogle stadig har rødder tibage til khmer rouge regimet og hvor mord og fængsling af kritikere ikke er unormalt. Selv om der nok gik en time med snakken var børnene super seje til at lege imedens. Bagefter kunne vi så oversætte til børnesprog  alle de urimelige ting vi havde lært om det at leve i Cambodia. 

Vores første stop var den lille landsby Wat Eg ca 10 km nord for Battambang. I denne by bor et par familier som igennem generationer har fremstillet  rispapir til friske forårsruller.  Det er en simpel manuel proces hvor solens stråler bruges til at tørre rispapiret. 2 kvinder som arbejder sammen kan lave ca 2000 rispapirer på en dag. De får ca 3 US$ for 100 rispapirer. Da pengene er små spares der hvor der kan. De har ikke råd til brænde så derfor bruges risskaller istedet. Men da mange i cambodia ikke har råd til brænde stiger prisen på risskaller. 

Vi valgte at købe 10 rispapirer for 2 US$ som tak for at vi måtte gå rundt i deres lille produktion. Rxxx hjalp os med at forklarede dem at det var prisen vi normalt betaler for rispapir i europa.

Herefter kørte vi videre til Wat Eg tempel og ruin. Ruin var ældre end Angkor Wat og bygget af store firkantede stenblokke. Fine udskæringer og detaljer. Da landskabet omkring templet er helt fladt landbrugsjord er det et under hvorlangt de må havde transporteret stenene da de bygget templet tilbage omkring år 1100. Ved ruin var bygget et nyere tempel for ca 100 år siden samt en 20-30 meter høj budda statue. 

Rxxx lærte børnene at plukke nogle frøkapsler, gøre dem fugtige og så varme dem i hånden, hvorefter de eksploderer. 

Igennem hele dagen fik vi lært så meget af Rxxx.  Vi var omkring at fabriksarbejdere tjener 80 US$/måned. Mange rejser til thailand og arbejder. Lang snak om at der aldrig har været retsopgør mod khmer rouge og at stadig idag bor familier som har mistet kære, dør om dør med de bødler som slog deres kære ihjel. 

Battambang – Vat Kor landsby besøg (6. December 2016)

Startede igen dagen på HOG cafe. Dejlig morgenmad og børnene fik leget en masse med fisk i nogle bassiner imedens Annette og jeg fik tænkt store rejseplaner. Vi har nu lagt os fast på at næste stop bliver Phnom Penh på torsdag og herefter flyve til Bangkok den 12 december og fejrer Oscars fødselsdag. 

Tilbage på hotel og få lavet en god bid skolearbejde. 

Til eftermiddag betalte vi en remork moto (som tuktuk hedder i cambodia)for at køre os 4 km syd langs floden til den lille landsby Vat Kor.  Det viste sig at remork chaufføren kendte en gammel dame som boede i et 126 år gammelt træhus. Vi blev inviteret indenfor og remork fyren gik med for at oversætte. Det var spændende. 


Huset var som andre huse vi har set på landet i Cambodia bygget på 2-3 meter høje pæle. Herved holdes kryb og vand ude samt huset køles nedefra om natten. Under huset står husdyr og der er god skyggeplads. 

Den gamle dame boede i huset sammen med 15 familiemedlemmer og havde boet der hele sit liv. Hun var 3. Generation i huset og idag den ældste. Hun er oldemor til husets yngste beboere. Det er normalt at kvinden flytter til mandens families hus i forbindelse med ægteskab. Men hvor kvindens familie er rigest er det ikke altid tilfældet. Træ som var anvendt til hus konstruktion var hårdt som sten og en træsort som det ikke længere er muligt at finde i Cambodias jungle, grundet alt for kraftig træfældning. 

Vi gik hjem fra landsbyen. 


De blev til en masse smil og hilsner på folk vi mødte undervejs. Kom forbi en gammel jernbanebro, som førte over floden. Der var lagt brædder i forlængelse af hinanden og dem gik folk roligt på. 


Senere på turen kom vi til et tempel, da porten var åben gik vi ind. I det ene lokale stod en buddistisk munk og underviste nogle børn i engelsk. Et andet sted var en munk igang med at male et kæmpe loftsmaleri. Vi blev inviteret ind og fik en snak med munkene. 


Da vi kom tilbage til Battambang var det meget mørkt. Aftensmad på en cafe som hedder About the world, her spiste vi også frokost for nogle dage siden. Ejer har cyklet rundt i 30 lande og taget portrætfotos. Billederne hænger i cafe. Vi faldt i snak med nogle hollændere som havde kørt på motorcykel hele vejen hjemmefra 32.000km og kun var halvvejs i turen. Da vi skulle afsted fik børnene armbånd af kokken fordi hun var så glad for at vi havde taget børn med til cambodia, dem ser de vist ikke så mange af her. 

Imorgen tager vi på tur med remork chaufføren da han snakker engelsk og virker god og rar.  

Battambang – cirkus Phare Ponleu Selpak ( 5 december)


Var i cirkus om aftenen. Cirkus er en NGO/børnehjem som giver børn et alternativ til gadeliv mm. Det er en annerkendt artist, musik og kunstskole. Børnene starter træning som helt små og der er ikke unormalt at de som voksne rejser ud i verden til store cirkusser. Men et par gange om ugen optræder de altså i Battambang hvor de har hjemme. 


Vi kørte derud i god tid inden forestilling. Der var nogle gynger og rutschebaner på området. Der måtte vi over selv om det var mørkt. Iløbet af kort tid kom der ca 10 cambodianske “cirkusbørn” på marius og sofies alder og begyndte at lege med.  De små drenge kunne kraftspring, vejrmøller mm. Og dem hyggede marius sig med. 3-4 piger på sofies alder skiftedes til at gå med sofie i hånden og lege sanglege. 


Da det var tid til cirkus gik de med os ind og sad med os. At få leget var lige hvad marius havde brug for. Efter forestilling fik vi sagt farvel. Snakkede om at tage forbi mæste formiddag, men der er de nok alle i skole.  

En lidt tosset familie fra roskilde som har sagt farvel til hverdagens forudsigelighed og komfort i Danmark for sammen at rejse rundt i verden i 7,5 måned. Vi ved ikke selv hvor det bringer os hen, men hved at vi vil have tid til at være sammen med vores 3 dejlige børn medens nysgerrighed fører os derhen hvor vi har lyst til at være. Vi bruger bloggen her til at skrive lidt dagbog, så vi kan huske alle oplevelserne. Forsøger at ligge lidt billeder op sammen med alle ordene, men de fleste billeder vil nok komme på Instagram under brugernavn Famhasselpflugh.